Som underviser i pædagogik på pædagoguddannelsen oplever jeg hos mine studerende en større og større interesse for filosofiske/idéhistoriske emner, som er knyttet til pædagogikkens grundspørgsmål. Der er med andre ord en stigende lyst hos den enkelte pædagog-studerende til at beskæftige sig med nogle af de centrale personer inden for filosofien og idéhistorien, som også har gjort sig tanker om pædagogikken. I bogen behandles Platon, Rousseau, Kant, Gadamer, Hal Koch og Løgstrups tænkning ud fra en pædagogisk syns-vinkel. Hvert afsnit giver de enkelte tænkere en nutidig aktualitet ud fra en bestemt sag.
Bogen vil være velegnet som udgangspunkt for diskus-sion af nogle af de hovedspørgsmål, som faget pæda-gogik indeholder, og hvorledes de knytter sig til filosofien og idéhistorien.
De fem kapitler kan betragtes som udtryk for et bevidst valg af centrale tænkere inden for det idéhistoriske/filosofiske område, der samtidig har et væsentligt budskab også inden for det pædagogiske felt.
Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende og undervisere på pædagogseminarier samt beslægtede uddannelser som socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter.
Anmeldelse i JPS-nyt af seminarielærer Inger Jacobsen (uddrag):
Her er en lille perle af en bog, som præsenterer og aktualiser forskellige tænkere i Europa og gør dem relevante i forhold til en pædagogisk kontekst.
I bogen aner jeg en rød tråd trods forskellene i emner, fokus, omstændigheder i de 5 essays. Jeg ser den anerkendende relation, respekten for mennesket og demokratiske værdier dukke op hele tiden i nye sammenhænge som det fælles projekt i alle artiklerne. Tankevækkende.
Jørgen Lauritzen viser, at pædagogikken har brug for filosofien. Hvis ikke, kan pædagogikken risikere at ende i instrumentalisme, metode, praktisisme. Filosofisk pædagogik vedrører alle mennesker og handler ikke kun om, hvad pædagoger gør med børn og brugere. Det bliver et refleksivt anliggende for alle. Samtidig ser vi, at filosofien også har brug for pædagogikken. Filosofien har også en pædagogisk funktion, som handler om måder at forholde sig til tilværelsen på, en måde at være i det offentlige rum, at leve livet som menneske i en hel konkret virkelighed.
Jeg kan meget anbefale ”Pædagogisk tænkning”. Så flot kan det gøres! Så spændende kan kompliceret og snørklet stof formidles, så det bliver letlæst, fængende, vedkommende!
Læs den. Lad os få mere af den slags ind i undervisningen.